Efter at have prøvet kortvarigt at bo i USA efter 20 år i Danmark, konkluderede jeg til sidst, at man for at tilbede i “ånd og virkelighed” der, for oprigtigt at arbejde på at “elske sin næste som sig selv”, må opretholde en ekstraordinær indsats for at “svømme opstrøms”. At “følge med strømmen” i den sataniske kontekst er blot at blive endnu et “forbrugerego” i den “superamerikanske” verden. Enhver, der kender “Kristi fred”, som “ikke er af denne verden”, og som kommer fra “det trinitariske fællesskab i Kristus” (Joh 14,27-31), vil genkende dette faktum: Den “fred”, der kommer fra at “følge med strømmen” i “individualismens kult”, er IKKE “Kristi fred”. Og ligesom vi ofte må kæmpe en mere eller mindre voldelig kamp med vores fald for virkelig at “elske din næste som dig selv” og opnå “Kristi fred”, må vi også “svømme op ad strømmen” i det sataniske “Reagan-økonomiske mirakel”-samfund.
Jeg udviklede en bønnemetode, som gjorde det muligt for mig at tilbede i “ånd og virkelighed” i det midtvestlige USA. Dette præsenteres i næste afsnit af dette værk – “Bønnen om jeg er i Kristus i brystet.” Men det var udmattende, og anstrengelserne virkede som et sisyfosarbejde sidst på dagen. Jeg gik til “forsamlingens sakramente” i min tid der i en stor antiokisk-ortodoks kirke, som, selv om den tydeligvis var oprigtig, ikke gav mig den samme kvalitet af “påfyldning” til støtte for det fortsatte liv, som jeg var vant til at modtage i den russiske kirke i det kollektivistiske (ateistiske) Danmark. Så få uger efter det andet valg af Donald Trump gav jeg op og flyttede til Rusland, hvor jeg nu bor som pensionist med status af “åndelig flygtning”. Uden tvivl som en konsekvens af den fortsatte “sobornost” er det virkelig muligt for mig at leve i “fred og omvendelse” i Rusland, at tilbede i “ånd og virkelighed“, at arbejde for at “elske din næste som dig selv”, mens jeg svømmer “med strømmen” i samfundet.
Vi må selvfølgelig aldrig opgive håbet. Amerikanernes store håb om en dag at genskabe de kristne principper i “økonomien” er at afspore det tog, som de kører med i øjeblikket. Det tog ser ud til at være godt på vej til at afspore sig selv. Så den virkelige opgave, som amerikanske syndere, der kæmper for at være kristne, står over for, er denne: At starte en seriøs diskussion om, hvordan man med mindst mulig politisk vold kan omstrukturere den politisk-økonomiske orden “efter faldet” af “Reagans økonomiske mirakel” for at “gøre Amerika godt igen” som et samfund, der bygger på princippet “elsk din næste som dig selv”.
“Mestrenes” fald vil uundgåeligt være en traumatisk proces. Selv om ingen af “mestrene” selv vil lide, vil masserne blive tvunget til at udholde meget barske og smertefulde forhold. Men jeg vil med al respekt hævde, at denne lidelse er at foretrække frem for det mareridtsagtige alternativ at forblive på vejen mod Elon Musks “transhumanistiske” verden, hvor kunstig intelligens forventes at udvide “Reagans økonomiske mirakel” med en eller to eller endda tre størrelsesordener.
Med håb for verdens fremtid vil jeg med al respekt hævde, at amerikanske syndere, der kæmper for at være kristne, kollektivt snart vil blive stillet over for et valg: Enten effektivt at give afkald på Kristus ved at “fordoble” den kristen-satanistiske “individualismekult” eller “tage dit kors op” og acceptere guddommelig lidelse efter “mestrenes” fald. Omfanget af denne lidelse vil helt sikkert være mindst lige så stor som den, russerne måtte udholde efter kommunisternes fald – f.eks. et kortvarigt fald i BNP i størrelsesordenen 43 %. (16)
Bemærkninger:
(16) Realøkonomi: Den skjulte årsag til den store recession (og hvordan man afværger den næste), Grigori Yavlinsky (2011) (På engelsk)
Skriv en kommentar